Mødregrupper bliver som regel etableret af sundhedsplejersken. Alle får tilbudt besøg af sundhedsplejersken i forbindelse med fødslen. Den sundhedsplejerske du får, har også kontakt med andre nybagte mødre i området. Sundhedsplejersken vil sørge for at du kommer i gruppe med kvinder som har født nogenlunde samtidig med dig, så I har børn i samme aldersgruppe.
I en mødregruppe er der mulighed for at vende spørgsmål med andre som står i samme situation som en selv. Især hvis man er førstegangsfødende kan der være masser at gode råd at finde i en mødregruppe.