Amning er processen, hvor kvinder giver mælk til småbørn. Gennem graviditeten udskilles hormoner f.eks. progesteron, østrogen, follikelstimulerende hormon (FSH), prolaktin og oxytocin, der alle stimulerer dannelsen af mælkekanaler og kirtler i brystet. Efter 5-6 måneder er systemet udviklet og brystet er klar til at producere mælk. Omkring fødselstidspunktet begynder brysterne at producere en tyk gul væske - kaldet colostrum. Dette er den allerførste mælk, beregnet til det nyfødte barn. Denne mælk indeholder ikke fedt og kun få kulhydrater, men derimod antistoffer fra moderens krop. Det hjælper den nyfødtes ufuldstændige immunsystem til at modstå sygdomme.

Den nyfødte har som regel et kulhydrat- og fedtlager som barnet tærer på de første dage, og der behøves derfor ikke meget tilført næring fra mælken. De første dage bruges derfor mest til at stimulere og støtte immunsystemet og til for barnet at få lært den rigtige sutteteknik. Efter 3 - 4 dage løber den rigtige mælk til i brystet og barnet begynder at tage næring til sig. Barnet sutter ved at bevæge tungen og underkæben. Disse bevægelser stimulerer nedløbsrefleksen hos kvinden og mælken begynder da at løbe. Herefter produceres der mælk i brysterne alt efter hvor meget den lille behøver og dermed hvor meget og hvor tit der ammes.

Brystmælkens næringsstoffer er afpasset efter barnets behov. Når der ammes løber formælken til først. Den er tynd og kulhydratrig og er beregnet til at slukke barnets tørst. Senere løber den federe bagmælk til, der skal stille barnets sult.

Mælkeproduktionen påvirkes af moderens psykiske tilstand. Løber mælken lidt trægt kan visualisering af rindende vand være det, der sætter nedløbsrefleksen i gang. Det er derfor vigtigt at mor og barn får ro til amningen, da for meget uro kan forstyrre og dermed få mælken til at stoppe.

Amning giver barnet føde, men det er også en stund, hvor tætte bånd knyttes mellem mor og barn. En nyfødts syn er ikke færdigtudviklet, men er udviklet til at stille skarpt på ca. 30 cm afstand - det passer meget præcist med afstanden op til moderens ansigt, når barnet ammes. Det menes at amning kan reducere risikoen for vuggedød. Barnets sutten hjælper tændernes udvikling og senere barnets sprog. Endvidere kan amning forebygge komælksallergi og børneeksem.

Amning er en lige så stor fordel for moderen som for barnet. Amning stimulerer moderfølelserne for barnet, det får livmoderen til at trække sig sammen efter fødslen, da barnets sutten udløser hormonet oxytocin hos moderen. Under graviditeten har moderen opbygget fedtdepoter, beregnet til amning. Amning kan derfor hjælpe med til at moderen kan vende tilbage til sin oprindelige vægt hurtigt. Herudover hæmmer amning menstruationen og giver dermed moderen mulighed for at genopbygge jerndepoter hurtigere.

I Danmark anbefales det i overensstemmelse med WHOs anbefalinger at spædbørn udelukkende ernæres ved amning de første seks måneder og at barnet ammes devist indtil det er mindst 12 måneder.