Amning er processen, hvor kvinder giver mælk til småbørn, hos dyrene hedder det at de giver die. Gennem graviditeten udskilles hormoner f.eks. progesteron, østrogen, follikelstimulerende hormon (FSH), prolaktin og oxytocin, der alle stimulerer dannelsen af mælkekanaler og kirtler i brystet.

Efter 5-6 måneder er systemet udviklet og brystet er klar til at producere mælk. Omkring fødselstidspunktet begynder brysterne at producere en tyk gul væske - kaldet colostrum. Dette er den allerførste mælk, beregnet til det nyfødte barn. Denne mælk indeholder ikke fedt og kun få kulhydrater, men derimod antistoffer fra moderens krop. Det hjælper den nyfødtes ufuldstændige immunsystem til at modstå sygdomme.

Amning er den bedste ernæring for spædbørn lige fra fødslen. Indtil barnet er omkring fem måneder, så har barnet ikke behov for andet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet fuldt ud, indtil de er seks måneder.

Modermælken er ernæringsmæssigt fuldstændigt tilpasset barnets behov, og amningen giver nærhed og binding til barnet.

Stort set alle mødre kan amme uanset brysternes form og størrelse, men det kraver tid og ro at lære barnet og moren.

I begyndelsen af ammeperioden er det vigtigt at mor og barnet så vidt muligt ikke adskilles.

Hvis der er ammeproblemer, så kan man kontakte sundhedsplejersken i din kommune eller ammerådgivere fra foreningen Forældre og Fødsel. De vil kunne hjælpe og vejlede dig gennem.

Spædbørn, som får lov til at ligge i fred og ro på deres mors mave de første timer efter fødslen, vil helt af sig selv søge morens bryst. Det ligger i der instint at de skal søge føde, når de bliver slutne.