Gode råd om børnemøbler

 
17-11-2011
Børnemøbler

Det vigtigste ved børnemøbler er at de skal være funktionelle og de skal kunne indgå i de lege barnet har. De voksne har tit nogle ideer om design osv., men lige præcis med børneværelset, så skal de voksne prøve at give mere plads til børnenes ønsker.

Børneværelset skal være et sted i huset hvor barnet kan føle sig tryg og nyde at være. Det er derfor vigtigt at lade barnet være med til at bestemme hvordan værelset skal indrettes. Forældrene må godt guide børnene.

Størrelsen skal passe til barnet
Først og fremmest så skal møblerne i værelset skal være i en størrelse som passer til barnet. Hvis de ikke er det, så har børnene ikke en chance for at bruge dem funktionelt i deres lege.

Møbler der kan indstilles
For at de ikke skal blive for dyrt, så kan det være en god ide at vælge børnemøbler som kan indstilles efter barnet, og så barnet hermed kan vokse med.

Vælg solide møbler
Børn slider mere på møbler end andre, så det kan godt betale sig at købe en god kvalitet, især hvis man har søskende som kan arve møblet.

Miljøvenlige møbler
Vælg børnemøbler der er lavet af giftfri produkter. Hvis du er i tvivl om produktet, så kan de være en god ide at lade det lufte lidt af, f.eks. i garagen, før det sættes ind i børneværelset. Vælg evt. møbler der har et miljømærke, så er du sikker på at det er et giftfrit produkt.

Undgå møbler med kunstskind. De kan indeholde pvc og ftalater.

Undgå lakker med organiske opløsningsmidler eller formaldehyd. Vælg i stedet møbler med vandbaseret lak eller UV-lak.

Opbevaring
Sørg for at have et eller flere møbler som giver mulighed for at få orden på alt det legetøj de fleste børn har, ellers kommer rummet tit til at rode, og værelset kommer til at virke mindre.

Arbejdsbord
Hvis barnet er 5-6 år eller derover, så har det brug for et arbejdsbord til tegning, skrive osv. ved. Hvis barnet er under så er der næppe brug for at bruge plads til det.

Udnyt rummet
Sørg for at vælge børnemøbler som udnytter børneværelset optimalt. Børneværelset er typisk det mindste rum i boligen, så der er brug for at alle kvadratmeter bliver udnyttet optimalt.





 
 
Find information om: spørgsmål svar guiden guide
(Hovedkategori: Gode råd)